Mød en rigtig cirkusklovn, som kan klovne så det kilder i maven
I gennem mere end 30 år har Klovnen Tapé rejst landet tyndt og begejstret børn og voksne med sit alsidige show, som ikke bare er falde på halen, men også en rigtig artistforestilling med mulighed for både at tabe kæben og få latterkrampe undervejs. En oplevelse som hele familien kan være sammen om og som giver både et godt grin og noget at snakke om bagefter.
Bag næsen finder man mimeren og artisten Henrik Rasmussen. Henrik har i over 30 år arbejdet med ordløs kommunikation og komik – dels i arbejdet med børn, når han optræder med sit en mand cirkus, dels gennem sit virke som foredragsholder og underviser i kropssprog og kommunikation.
Brønshøj Sommerjazz foregår fra fredag den 4. juli til søndag den 6. juli 2025 ved Brønshøj Vandtårn. Den 4. og 5. juli foregår koncerterne open-air, og den 6. juli foregår koncerterne inde i vandtårnet. Når du køber en billet til open-air programmet den 4. og 5. juli, køber du adgang til hele aftenen inklusive 3 koncerter. Du kan også købe billet til flere dage. Se mere på www.bronshojsommerjazz.dk eller https://billetto.dk/users/foreningen-jazzivaerk