Cæcilie Norby - Blue Note Tour

Danmarks største jazzdiva

Det er ikke uden grund, at Cæcilie Norby gæster Brønshøj Sommerjazz for fjerde gang. I Brønshøj er hun altid en sikker publikumsfavorit, og selv i øsende regn har hun givet os en af de mest mindeværdige koncertoplevelser i festivalens historie. 

Jazzdivaen fejrer i år sin 60 års fødselsdag med albummet SIXTY og en storslået Blue Note turné i hele landet. Albummet SIXTY bevæger sig mellem soul, pop, funk og jazz og er et bevis på Cæcilie Norbys beherskelse af musik på tværs af genrer. 

Fyldt med personlighed og teknisk overlegenhed viser hun sig fra sin bedste side på albummet SIXTY, og os der er fans ved, at vi kan glæde os til en nærværende og personlig koncertoplevelse. 

Siden Cæcilie Norbys karrierestart i de tidlige 80’ere har hun ikke været til at undgå på den internationale musikscene, og vi er så stolte af, at kunne præsentere hendes eneste Blue Note koncert på Copenhagen Jazz Festival her i Brønshøj.

Køb din billet – hellere i dag end i morgen!

Cæcilie Norby - Blue Note Tour

Lineup

Cæcilie Norby Vokal
Martin Schack Keys
Kristor Brødsgaard Bas
Snorre Kirk Trommer
Asta Norr Kor
Laura Lindell Kor

Tilmeld nyhedsbrev