Michala Østergaard Trio
feat. Marilyn Crispell (DK/SE/US)

Impressionistisk avantgarde samspil 

Et poetisk lydunivers folder sig ud, når Michala Østergaard Trio indtager scenen med den amerikanske jazzlegende Marilyn Crispell som særlig gæst.

Trioen, anført af trommeslager og komponist Michala Østergaard, har markeret sig med en luftig og impressionistisk tilgang til jazzen, hvor stilhed og lyd vægtes lige højt. Med afsæt i Østergaards egne kompositioner bevæger musikken sig mellem det strukturerede og det åbne – med plads til det uforudsigelige. Sammen med den svenske bassist Thommy Andersson skaber trioen et klangligt univers præget af nordisk nerve, lydhørhed og en evne til at lade musikken ånde.

Som gæst medvirker Marilyn Crispell – en af den moderne jazz’ mest betydningsfulde pianister. Med en karriere, der strækker sig over mere end fire årtier, og en central rolle på den amerikanske avantgarde-scene, bringer hun en unik kunstnerisk tyngde ind i samspillet. Hendes spil spænder fra det eksplosive og frit improviserede til det dybt lyriske og eftertænksomme.

Samarbejdet mellem trioen og Crispell begyndte med en succesfuld turné i Skandinavien og har siden udviklet sig til et tæt musikalsk fællesskab. Med udgivelsen The Cave og koncerter på internationale scener som Molde Jazz Festival har de skabt et udtryk, der både er personligt, modigt og dybt bevægende.

Køb din billet – hellere i dag end i morgen! 

Lineup

Michala Østergaard – Trommer, percussion, vibrafonette og komposition
Thommy Andersson – Kontrabas
Marilyn Crispell – Klaver 

Tilmeld nyhedsbrev