New Jungle Orchestra featuring Aviaja Lumholt (GRL)

Lørdag 5. juli kl. 17.00

Lørdag aften åbner vi ballet med et 10 personers orkester på scenen, når Brønshøj inviteres med ind i en jungle af musik. New Jungle Orchestras uimodståelige eksplosion af glæde og spillelyst har i mere end 40 år tryllebundet publikum verden over, og denne aften kommer den musikalske safari hele vejen forbi Grønland med den spændende sangerinde Aviaja Lumholt med grønlandske aner i front. Glæd jer til en energisk koncert og en oplevelseer ud over det sædvanlige, når Pierre Dørges globetrottende jungleorkester tager jer med på en safari, hvor tid og rum bøjes i vildtvoksende toneguirlander.
Ved tusinder af succesfulde koncerter i mere end 60 lande for kejsere og konger, på små jazzklubber såvel som store internationale festivaler, har jungleorkestret begejstret publikum og anmeldere med deres fabuleren og fællessang.

Line-up:  

Pierre Dørge (DK): Guitar / bandleader

Aviaja Lumholt (GRL): Vokal

Gunnar Halle (N): Trompet

Jakob Mygind (DK): Saxofoner

Anders Banke (DK): Saxofoner / klarinetter

Kenneth Agerholm (DK): Trombone

Irene Becker (DK): Piano / keyboard

Thommy Andersson (S): Bas

Ayi Solomon (GHA): Percussion

Martin Andersen (DK): Trommer

 

Brønshøj Sommerjazz foregår fra fredag den 4. juli til søndag den 6. juli 2025 ved Brønshøj Vandtårn. Den 4. og 5. juli foregår koncerterne open-air, og den 6. juli foregår koncerterne inde i vandtårnet. Når du køber en billet til open-air programmet den 4. og 5. juli, køber du adgang til hele aftenen inklusive 3 koncerter. Du kan også købe billet til flere dage. 
Se mere på www.bronshojsommerjazz.dk eller https://billetto.dk/users/foreningen-jazzivaerk