Musiksanseriet

Vi åbner Brønshøj Sommerjazz 2024 med et brag af en koncert for de 0-7 årige. Vi har inviteret Malene Kjærgård og Musiksanseriet til at komme forbi med en inddragende, sanselig og musikalsk legekoncert, og vi glæder os til både babyblues og råsvingende dansehits. Græsset er frit, så der kan både danses, svinges og snurres med bolde, tørklæder og rasleæg. Musiksanseriet vandt børnejazzprisen til Danish Music Awards 2023 og blev yderligere nomineret til Carl Prisen ‘23 for årets børnekomponist. Musiksanseriet er populært på de sociale medier og  har udgivet to albums med over 4 millioner streams på Spotify.

For de mindste børn er musik, sansning og motorisk udfoldelse en treeninghed. Barnet sanser musik med hele kroppen. Mens musikken spiller, vil musikken hjælpe den motoriske, sanselige og kognitive udvikling. Disse elementer vil derfor helt naturligt smelte sammen til Musiksanseriets koncerter.

Vær med til en legesyg stund, fuld af nærvær, magi, sanselighed og kreativitet, som også er for voksne, sammen med Musiksanseriet. Det er helt gratis og foregår fredag d. 5/7 kl. 10.00-11.00 ved Brønshøj Vandtårn. 

Line up: Malene Kjærgard: sang // Calle Brickman: klaver // Tobias Dall: bas // Tira Skamby: Percussion