Program

Fredag d. 5/7 kl. 10.00-11.00 - Gratis koncert

Fredag 05.07. 2024

KL. 10.00-11.00

FESTIVALPLADSEN

Børnekoncert for alle 0-6 årige med Musiksanseriet. Vi åbner Brønshøj Sommerjazz 2024 med et brag af en koncert for de 0-6 årige. Vi har inviteret Malene Kjærgård og Musiksanseriet til at komme forbi med en inddragende, sanselig og musikalsk legekoncert, og vi glæder os til både babyblues og råsvingende dansehits. Græsset er frit, så der kan både danses, svinges og snurres med bolde, tørklæder og rasleæg. Musiksanseriet vandt børnejazzprisen til Danish Music Awards 2023 og har udgivet to albums med over 4 millioner streams på Spotify.

Læs mere. 

Fredag 05.07. 2024

KL. 17.00

SCENEN

Fredag aftens program lægger hårdt ud med den perfekte blanding af 2 verdener, nemlig den fantastiske pianist Nikolaj Hess i selskab med den alternative popsanger Lo Ersare fra Lucky Lo. Nikolaj er en af den danske jazzverdens mest anerkendte pianister med et klaverspil, der er karakteriseret af et dybt personligt touch, melodisk åre, og et mix af virtuositet, groove og fantasi. Lo Ersare, svensk multiinstrumentalist og sanger, tilføjer den aktuelle popgenre et overraskende og farverigt indspark, med lige dele sanselighed, mystik og groove. Med sig har de Nikolajs amerikanske trio. Der er lagt i ovnen til en koncert, der spænder bredt lige fra Dylan fortolkninger til jazzstandards, krydret med lidt dansk/svensk folklore.

Læs mere.

Fredag 05.07. 2024

KL. 19.30

SCENEN

Groovy solskins-beats og virtuose, jazzy blæsere mødes hos Sunbörn (tidl. KutiMangoes), i en nyskabende, global lyd det bygger bro mellem kulturer. Bandet har udgivet 4 albums, vundet 4 DMA – senest som bedste live-band – og deres imødekommende musik har vundet gehør over hele verden. Musikken bevæger sig elegant gennem grænserne for jazz, fusion og global musik – og rummer både akustisk, håndspillet ekvilibrisme, jazzede arrangementer og moderne elektroniske klange.

Læs mere.

Fredag 05.07. 2024

KL. 22.00

SCENEN

Som afslutning på fredagens program får vi besøg af sanger og sangskriver Isabel Novella fra Mozambique. Isabel har udgivet flere anerkendte albums på Sony og Universal i Afrika og været nomineret til flere Music Awards. Musikken er en livlig blanding mellem afrikanske rytmer og vestlig inspiration, og denne aften bakkes hun op af nogle af de bedste world-jazz musikere i København.  Vi ser frem til en aften, hvor der kan danses i sommernatten og drømmes om varmere himmelstrøg.

Læs mere.

Lørdag d. 6/7 - Børnejazzfestival kl. 09.30-15.00

Lørdag 06.07. 2024

KL. 09.30-15.00

FESTIVALPLADSEN

Kom og oplev en musikalsk børnefestival med alt hvad hjertet begærer for den nysgerrige børnefamilie. Udover flere børnekoncerter kan man opleve en DJ og workshops, hvor man bl.a. kan male musikken. I år kan kan vi også præsentere en dansekoncert med Trypical Cumbia, der er planlagt i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival. Vi har selvfølgelig også vores fantastiske børnebar med popcorn og meget andet godt.

Læs mere.

Lørdag 06.07. 2024

KL. 17.00

SCENEN

Mais Uma spiller udadvendt og opløftende brasiliansk inspireret jazz udført sublimt og velarrangeret af nogle af Danmarks bedste musikere. Musikken er både dansabel og dramatisk, og der er garanti for et gensyn med mange af Brasiliens helt store kunstnere som Jobim og Elis Regina, i smuk blanding med orkestrets egne sange.

Læs mere.

Lørdag 06.07. 2024

KL. 19.30

SCENEN

Cæcilie Norby er en internationalt anerkendt sangerinde og har optrådt og indspillet med mange af de største jazznavne i verden. Hun er en af de få danske kunstnere, der har fået udgivet albums hos legendariske Blue Note i New York. Koncerten med den danske jazzdiva på den udendørs jazzscene i Brønshøj bliver én af kun to optrædener fra sangerinden ved dette års jazzfestival i København. Det er samtidig i år 40 år siden, Cæcilie Norby første gang optrådte ved Copenhagen Jazz Festival.

Læs mere.

Lørdag 06.07. 2024

KL. 22.00

SCENEN

Mames Babegenush er øst, der møder nord. Stærke skandinaviske rødder sammenflettet med den sprudlende dansemusik fra Østeuropa; fra stemningen af nordiske fyrretræer til farverige bryllupper i Rumænien, giver Mames Babegenushs musik en følelse af på én gang nordisk vintermelankoli og ekstatisk glæde.  Mames Babegenush er et notorisk forrygende live-orkester der har vækker glæde. 

Læs mere.

Søndag d. 7/7 - Brønshøj Experimental Day med Noisy Beehive

Søndag 07.07. 2024

KL. 13.00

VANDTÅRNET

Caktus er noget så usædvanlig som en dansk-norsk jazz quintet, der næsten er en dobbelttrio med 2 saxofonister og 2 kontrabasser udover en trommeslager. Gruppen blev dannet i 2017 og ledes af altsaxofonist og komponist Maria Dybbroe, der er dansk, men bor i Oslo. Den akustiske lyd er i fokus, og musikerne eksperimenterer og improviserer ind og ud af de ellers stramme kompositioner.

Læs mere.

Søndag 07.07. 2024

KL. 16.00

VANDTÅRNET

Oplev eventyrlig jazz i Brønshøj Vandtårn med den dynamiske duo Maria Laurette Friis og Kresten Osgood, som begge er multiinstrumentalister, komponister og improvisatorer. Maria er desuden vokalist og lydkunster, mens Kresten Osgood er en ekstraordinær trommeslager, der har spillet med gud og hvermand i ind- og udland. De har optrådt sammen mange gange siden de begge var med i kvartetten Tys Tys, der pladedebuterede i 2001. Som duo kombinerer de kompositioner og improvisationer, og de udfordrer grænserne mellem genrer. 

Læs mere.