Traditionen tro afholder Brønshøj Sommerjazz et brag af en festivalåbning for de mindste borgere. Alle børneinstitutioner og familier i Brønshøj/Husum inviteres hermed til gratis børnekoncert.
Danmarks absolutte crooner, Mads Mathias gæster Brønshøj Sommerjazz for første gang i år. Med sig har han denne aften en special guest. Der er lagt i ovnen til en nærværende og intens jazzcroonerkoncert med vokaler fra allerøverste hylde.
Aurora do Brasil spiller energisk og nærværende musik, hvor brasilianske traditioner møder nordisk jazz. Orkestret udspringer af et mangeårigt samarbejde mellem danske og brasilianske musikere, og publikum kan forvente en koncert, hvor musikken bevæger sig frit mellem Brasilien, Norden, jazzen og folkloren.
Vores huskunstner Nikolaj Hess inviterer igen i år sin trio fra New York til Brønshøj. Denne gang i selskab med den svenske jazzdronning Viktoria Tolstoy. Intense New York-grooves og nordiske folketoner smelter sammen i en koncertoplevelse ud over det sædvanlige.
Kom og oplev en musikalsk børnefestival med alt hvad hjertet begærer for den nysgerrige børnefamilie. Udover musik og koncerter kan man deltage i workshops, og det hele munder ud i en stor fødselsdagsfejring af jazzen. Vi har selvfølgelig også vores fantastiske børnebar med popcorn og meget andet godt.
I 2026 har vi haft jazz i Danmark i 100 år. Vi fejrer fødselsdagen med en parade med bandet Dusty Rag Jazz Band fra Husum til Brønshøj, efterfulgt af en gratis koncert på festivalpladsen. Alle er velkomne til at følge med i optoget med flag, musik og sang. Parade og koncert er gratis.
Alice Carreri er en dansk sangerinde med sydeuropæiske rødder, som farver hendes vokal med både temperament og sjæl. Bag orglet sidder Martin Schack, og sammen styrer de kvartetten sikkert igennem et stemningsfuldt repertoire af italienske, franske, amerikanske og danske evergreens.
Til denne koncert kan du opleve en af dansk jazz’ absolutte kometer. Den unge prisvindende guitarist og komponist fra Brønshøj spiller denne aften en koncert med en ganske særlig dansk/svensk kvartet med fokus på original musik og minimalistisk stil. Musikken er et billede på fremtidens jazz, her og nu.
Publikumsfavoritten Cæcilie Norby gæster i år Brønshøj Sommerjazz for fjerde gang. I forbindelse med hendes storslåede Blue Note turné og albummet SIXTY er der lagt op til en storslået koncertoplevelse, som vi, der er fans, ved vi kan glæde os til.
Solokoncert og talk – Vi har på Brønshøj Sommerjazz æren af at præsentere den estiske saxofonist med sin optræden “Illuminata” på BRØK. Maria Fausts musik er ofte eksperimenterende og inspireret af hendes opvækst i det tidligere Sovjetunionen.
Solokoncert og talk – Den dansk/inuitiske sangerinde Aviaja Lumholt synger og fortæller om de shamanistiske elementer i den naturspirituelle inuitkultur. Oplev chantende trommesange, maskedans og improvisationsmusik.
Solokoncert og talk – Man kan nå meget på lang tid – lyden af langsommelighed. I en tid hvor nyheder bliver forældede, nærmest før de udkommer, hvor algoritmisk støj bombarderer vores sanser, og hvor opmærksomhed er blevet en vare, befinder vi os i en endeløs hvirvel af krav om optimering, vækst og acceleration.
Den amerikanske jazzlegende Marilyn Crispell gæster denne eftermiddag Brønshøj Sommerjazz i selskab med Michala Østergaard og Tommy Andersson. Sammen skaber de et intenst og lydhørt musikalsk univers, hvor originale kompositioner og fri improvisation smelter sammen i spektret mellem stilhed og resonans.